Hvordan forløber det første besøg på klinikken?

Når du ankommer, vil vi bede om at se dit gule sundhedskort samt oprette din journal. Vi udleverer et sygdomsskema til dig, som du bedes udfylde. Årsagen til dette er, at flere sygdomme og mange medicinpræparater påvirker mundhulen og tænderne. Det er desuden vigtigt, at vi kender til din medicin og sygdomme, således at vi ikke utilsigtet påvirker disse uhensigtsmæssigt i forbindelse med tandbehandling eller udskrivning af recepter.

Hvis du har et presserende problem som f.eks. tandpine, løser vi naturligvis dette ved dit første besøg. Hvis der ikke er akutte smerter, er det vigtigt, at vi får et overblik over tandsættet som helhed. Dette opnås ved at tandlægen eller tandplejeren undersøger dine tænder, tidligere behandlinger, tandkød, slimhinder, kæbeled og tyggemuskler grundigt. Om nødvendigt tages også røntgenbilleder. Herefter registreres tidligere behandlinger samt eventuelle diagnoser i journalen.

Er der behandlingskrævende tilstande, vil disse blive forklaret og kan vises til dig ved hjælp af vores intraorale kamera, et spejl eller på røntgenbilleder. På baggrund af undersøgelsen laves en behandlingsplan, som du får forklaret. Slutteligt får du et udspecificeret skriftligt prisoverslag med hjem, så du ved, hvad du økonomisk kan forvente dig.

Jeg har anbefalet klinikken til både mand & venner, fordi man altid får venlig service og kompetente behandlere.
Tilfreds patient

Amager Tandklinik

Professionel tandbehandling på moderne klinik

Bestil tid på tlf. 32 55 13 00


Som medlem af Tandlægeforeningen er vi forpligtet til at efteruddanne os løbende.


Vi har arbejdstilsynets grønne smiley


Vi støtter Dansk Røde Kors

Åbningstider

Ring venligst
Vi besvarer normalt telefonen i følgende tidsrum:
Man 7-18
Tirs 7-17
Ons 7-16
Tors 7-15.30 (lige uger 7-15)
Fre 7-16

Telefon- og åbningstider kan variere i ferieperioder mv.

Find os

Amager Tandklinik
Amagerbrogade 175, 1. sal
2300 København S

Vis på kort
Rejseplanen

Tlf. 32 55 13 00
mail@amagertandklinik.dk

Sikker kontaktformular