Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, får du hjælp til tandlægeregningen
Sygeforsikring “danmark” er ejet af medlemmerne. Der er derfor ikke tale om en forretning, der skal tjene penge på dig. Man kan sige, at medlemmerne i “danmark” kollektivt hjælper hinanden.
Sygeforsikringen “danmark” giver tilskud til en stor del af vores tandbehandlinger. Derudover gives også tilskud til meget andet bl.a. briller, kontaktlinser, fysioterapi, kiropraktor, psykolog, vaccination og meget mere.
Ja! Så der kan være mange penge at spare, hvis man får meldt sig ind i “danmark” inden en evt. større tandbehandling.
Er du fyldt 16 år og endnu ikke fyldt 26 år, giver “danmark” dig 100% tilskud til alm. tandundersøgelse med tandrensning og evt. røntgenbilleder i forbindelse med undersøgelsen (bitewings). Du betaler på klinikken og herefter får du pengene retur fra “danmark”.
Husk at oplyse os, at du er medlem af “danmark” – så giver vi dem automatisk besked, når du har været behandlet på klinikken. Giv os også besked, hvis du skifter gruppe i “danmark”.
Læs mere hos Sygeforsikringen “danmark”.
Du skal have tillid til din tandlæge
Vi gør vores yderste for, at du altid føler dig tryg og i gode hænder som patient hos os.
Leder du efter en ny tandlæge?
Vi står for alt det praktiske og kan indhente journal og røntgenbilleder fra din nuværende tandlæge. Ring til os og få en tid.
Er det længe siden, at du har været hos tandlægen?
Det kan være et stor udfordring at besøge tandlægen, hvis det er længe siden sidst. Vi tager os god tid til dig. Har du tandlægeskræk, kan du læse mere her.
Ved akut opståede tandproblemer, vil vi gøre vores bedste for hurtigt at hjælpe dig.